Rådgivning

Hos Fischer & Kragh ApS rådgiver vi virksomheder og hjælper bl.a. med budgetter, generationsskifte, omstrukturering, finansiering og kontakt til SKAT.

Opstart af virksomhed

Som iværksætter har man brug for en entydig afklaring af muligheder og begrænsninger. Vi tilbyder dig rådgivning om alt det, der følger med at starte for sig selv. På den måde kan du holde fokus på udvikling af virksomheden.

Vi tilbyder hjælp med f.eks. budgetter, regnskab, selvangivelse, skat og moms. Vi har også mulighed for at rådgive dig om forretningsudvikling, selskabsform, investeringer og finansiering.

Det første møde er gratis. Her kan vi fortælle dig om, hvordan du kommer godt i gang og får styr på det økonomiske fundament.

Udarbejdelse af budgetter

Budgetter er virksomhedens pejlemærker og målepunkter for den fremtidige indsats. Derfor er det vigtigt hele tiden at holde øje med, om virksomheden udvikler sig, som du forventer. Ved løbende at overvåge de faktisk opnåede resultater mod de budgetterede, undgår du ubehagelige overraskelser.

Vi tilbyder både at bistå med udarbejdelse af budgetter og at følge op på dem. På den måde har du hele tiden et godt billede af virksomhedens økonomiske udvikling og et godt beslutningsgrundlag for nye tiltag. Samtidig vil vi som sparringspartner rådgive dig om de indsatsområder, vi ser.

Generationsskiftemodeller

Vi har stor erfaring med at rådgive om generationsskifter. Det er vores erfaring, at grundig planlægning er en af nøglerne til en sikker og problemfri gennemførelse, hvor det vigtigste er, at virksomheden bevarer sin værdi og konkurrencekraft, så der er basis for positiv udvikling.

Generationsskifte er en proces med svære beslutninger, hvor mange andre end de rent økonomiske værdier er på spil, f.eks. relationer til kunder, medarbejdere og leverandører. Vores rådgivning kommer hele vejen omkring processen fra de indledende forberedelser med værdifastsættelsen og ”drejebog” til opfølgning på konsekvenserne efter generationsskiftet.

Omstrukturering af selskaber

Selskabskonstruktioner kan have behov for ændring af mange årsager. Nye forretningsområder kan komme til, eller det kan give god mening at udskille et forretningsområde til et nyt selskab. Det er som oftest, fordi de udvikler sig positivt, og derfor f.eks. har brug for nye kapital, flere ejere eller en ny selskabsstruktur.

Vi rådgiver med udgangspunkt i en grundig analyse af selskabets økonomi, potentialer og markedsposition. Derefter finder vi den mest optimale model for en omstrukturering og hjælper f.eks. i alle trin af en kapitaludvidelse eller som virksomhedens samarbejdspartner i forhandlinger med investorer.

Finansiering af investeringer

Har virksomheden brug for kapitaludvidelse eller behov for finansiering, kan det sikres på en lang række måder. Vi rådgiver med at finde den mest optimale løsning til den aktuelle situation og bistår gerne ved forhandlinger hos bank eller andre mulige investorer.

Vi rådgiver også omkring de mange forskellige leasingløsninger, der er på markedet, og opsætter modeller, der viser fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.

Kontakt til SKAT

Vi tilbyder at varetage virksomhedens løbende kontakt til SKAT.

Vi kan indhente bindende svar fra SKAT, når der er behov for det og fører også skatte- eller momssager.

Vi står til rådighed!

Du er altid velkommen til at kontakte os hos Fischer & Kragh ApS, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde og ydelser.